Praktisk information
Modtagelse
Det er børnehavens faste personale, der vil byde velkommen og tage godt imod jer de første par uger vil det formenligt være et træt barn I henter, for det at starte i børnehave kan være overvældende med en masse nye indtryk. Indkøringen aftales individuelt, men typisk vil de første dage være med en af jer forældre og hvis I har mulighed, vil det være en god ide at give jeres barn nogle korte dage i indkøringsperioden.
Her er en liste over gode ting at vide
- Vi server fuld kost dvs. morgenmad, frokost og mellemmåltider. Vi har guldmærket og serveret stort set kun økologisk kost
- Alle børn skal have praktisk tøj og overtøj på efter årstiderne, da vi er meget ude
- Husk også regntøj og gummistøvler samt sutsko og ekstra tøj med navn i
- Børnene hos Vildbasserne skal have drikkedunk med vand hver dag
- Alle forældre skal være logget ind på Aula hvor der også oprettes et stamkort på barnet
- Opslag og fælles informationer bliver kommunikeret ud via AULA
- Vi beder jer om at meddele os om, hvis jeres barn holder fri eller er syg inden kl. 9.00 på AULA
- Husk at give besked om hvis der er andre der henter jeres barn enten direkte til personalet eller i AULA
- Vildbasserne bestræber sig på at lave en ugeplan med de planlagte busture og aktiviteter der bliver sendt ud på AULA
- De 4-6 årige børn tager på koloni en gang om året i 5 dage
- Vi holder individuelle forældresamtaler hvert år med alle forældre
- I efteråret er der stort fælles forældremøde
- Vi tager gerne på fødselsdagsbesøg med den gruppe barnet går i, eller fejrer fødselsdagen i børnehaven
- Legetøj hjemmefra frabedes
- Børnene skal være smurt ind i solcreme om sommeren, når de møder i institutionen – vi smører ind igen ved middagstid
Aflevering og afhentning
Husk altid at sige goddag til personalet, når I afleverer jeres barn. Det er vigtigt, at vi ved hvem der er mødt. Vi overtager ansvaret for barnet, når det er afleveret til personalet. Det er meget individuelt, hvordan børnene siger farvel til deres forældre. Nogle vil vinke med en voksen, andre vil helst klare det selv. Sig endelig til hvis der er noget vi ikke er opmærksomme på i forbindelse med afleveringen af barnet.
Sig farvel, når I går og fortæl jeres barn, hvornår I kommer og henter det. Hvis jeres barn er meget ked af, at I skal gå, så sig alligevel konsekvent farvel. Vi ved, at det ikke er rart at forlade sit barn på den måde, men I er altid velkomne til at ringe og høre, hvordan det går – som regel er situationen hurtigt glemt i samværet med de andre børn og voksne.
Hvis det er en anden end jer forældre, der henter barnet, er det meget vigtigt at personalet ved besked enten mundligt eller skriftligt i AULA.
Det er en god ide at fortælle personalet, hvis der er forandringer, begivenheder eller andet i hjemmet som kan have indflydelse på barnet og dets humør. Så er vi bedre i stand til at tage de rette hensyn til barnet.
Det er også vigtigt at I siger farvel, når I forlader institutionen med jeres barn, så vi ved hvem der er gået.
OBS Husk at tjekke ind og ud på AULA
Sygdom
Vi modtager ikke syge børn. Hvis dit barn bliver sygt, utilpas eller kommer til skade i løbet af dagen, kontakter vi dig. Hvis dit barn er sygt, skal du registrere det på KBH BARN – helst inden 9.00 så vi ved besked. Ved smitsomme sygdomme vil vi gerne vide det idet vi informerer samtlige forældre via opslagstavlen.
Vores fokus er på barnet – selv om vi godt ved, at mange forældre er pressede på deres arbejdsplads men det antal personale vi er, er beregnet udfra, at det er raske børn vi arbejder med. www.sygebørn.dk
Medicin gives kun til børn med kroniske sygdomme og i overensstemmelse med lægens anvisning, det skal foreligge skriftligt.
Medicinen afleveres til en voksen, da det skal opbevares utilgængeligt for børn.
Forældresamtaler
Vi tilbyder forældresamtaler en gang om året, hvor vi taler om barnets trivsel og hvor barnet er i sin udvikling.
Når barnet når skolealderen tilbydes der en samtale med særlig fokus på overgangen til skolen.
Der er endvidere altid mulighed for at afholde en samtale, hvis der er behov enten fra forældre eller fra personale side.
Forældremøder
To gange om året afholdes der forældremøder, et i foråret og et i efteråret
- Forældremødet i foråret har vi tradition for at holde et fælles møde med Sundby Asyl hvor der kommer en ud og holder et oplæg med relevant indhold for både personale og forældre.
- Forældremødet i efteråret holdes i institutionen og handler om vores pædagogiske fokus med udgangspunkt i børnegrupperne, forældresamarbejde og så er der valg til forældrebestyrelsen.
Koloniforældremøde
Et par uger før kolonien holder vi i børnehaven et forældrekolonimøde – her fortæller vi, om de praktiske ting der er omkring kolonien og fortæller lidt om hvorfor vi tager af sted – hvad vi laver dernede osv. Se kolonien
Daglig forældrekontakt
Et godt forældresamarbejde forudsætter en god dialog mellem forældre og personale, derfor er den daglige kontakt om stort og småt vigtig.
I det daglige skal der være en god kontakt, gensidig respekt og information. Vi tilstræber at være lydhøre overfor forældrenes ønsker og behov og opfylde dem i den udstrækning, det er muligt i forhold til børnehavens pædagogik og balancen mellem det enkelte barn og gruppen.
TOPI
Her i Christianshavns Asyl arbejder vi med TOBI som er et pædagogik redskab der er udviklet af Socialstyrelsen som hjælp til os som pædagogik personale med systematisk at sikre at ingen børn bliver overset, hvis det ikke trives. Denne trivselsundersøgelse laver vi to gange om året.
Læs meget mere i pjecen (se link nedenfor) som beskriver de pædagogiske mål med at lave trivselsundersøgelsen.
Forældrebestyrelsen ( skrevet af Forældrebestyrelsen)
Forældrebestyrelsen i Christianshavns Asyl er sammensat af 7 medlemmer, 5 forældrerepræsentanter valgt af forældrene og 2 medarbejderrepræsentanter valgt af personalet, samt lederen som fungerer som sekretær.
Hvert år vælges suppleanter, som kan indtræde i bestyrelsen, hvis en forældrerepræsentant fratræder. Suppleanterne er med til møderne, men har ikke stemmeret.
I forældrebestyrelse prøver vi, at fremme gode relationer forældrene og personalet i mellem, ved at bl.a. afholde forældrecaféer hvor man kan få en sludder med de andre forældre og personalet, uden det er på vej ud af døren.
Vi afholder hvert år en familiepicnic til kolonien, hvor vi tager en enkel dag til Asylselskabets koloni ved Præstø. Den dag er super for børn og forældre, så man kan lære stedet at kende inden børnene skal af sted uden mor og far. Her kan forældrene se hvilke fantastiske trygge rammer børnene er i.
