Koloni

Gyldne øjeblikke og mange gode fælles minder

De 4-6 årige børn besøger hvert år Asylets koloni Skovly ved Præstø. Koloniugen ligger som regel i sensommeren eller i efteråret, da der er en stor udskiftning af børn i foråret.

Hovedhus koloni skovly
Feriekoloni i Præstø

Kolonien i Præstø er et gammel charmerende hus, der minder om en trelænget gård, hvor der sovesal i den ene afdeling med legeloft og i den anden afdeling køkken, opholds – og spisesal. Der er også en stor have med bålplads, masser af klatretræer og buske man kan gemme sig i, der er en lille legeplads med sandkasse, legeborg og cykler.

Kolonien er noget både børn og voksne ser frem til og det er der mange grunde til. På kolonien er der god tid – god tid til at lege, god til at fordybe sig, god tid til at snakke sammen. Blandt højdepunkterne kan bl.a. nævnes skattejagt, bålmad, pyjamasparty, lommelygteleg.Baal-Koloni-2009-160

 

Kolonien er relationsdannende – børnene ser hinanden i helt andre sammenhæng og situationer, der skaber forståelse og accept af hinanden, på den måde opstår der nye venskaber på tværs af grupper, alder og køn. Det sociale fællesskab styrkes imellem både børn og personalet, vi får mange fælles minder hvilket er en stor gevinst for dagligdagen i børnehaven efterfølgende.

 

Gruppebilled-koloni-2009-16
Gruppebillede

Ugen op til kolonien laver vi et koloniforberedelser, hvor vi snakker om kolonien, om hvad vi skal lave og have med – børnene er også med på råd når det fx handler om måltiderne dernede.

Inden kolonien bliver der afholdt et forældremøde, hvor vi informere om praktiske ting, men også hvor forældre kan videregive erfaringer med at have børn på koloni.

Læs mere om Skovly